Fritid og fællesskaber
Sammenholdet er stærkt i Årslev og tilflyttere til området fortæller om hjælpsomme naboer og om at falde hurtigt til.
Uanset om du eller din familie er til fodbold, håndbold eller badminton eller til cross fit, kor, DesignKids, veteranbiler, ridning eller mountainbike, så er mulighederne til stede i Årslev.
Fællesspisning og kulturdag
Hver den første fredag i måneden er der fællesspisning i den brugerstyrede forening Husmandsstedet, der også er vært for en række forskellige aktiviteter og arrangementer i løbet af året.
En gang om året inviterer det borgerdrevne kulturhus Polymeren til kulturdag, hvor hele byen mødes til aktiviteter og hygge i området. Resten af året er der også foredrag, koncerter mv Se mere på facebook/Polymeren