Skoleelever fejrede rejsegilde for udvidelsen af Broskolen afdeling Bøgehøj i Årslev
Traditionen tro var der både taler og grillpølser, da elever, lærere, håndværkere, arkitekter og repræsentanter fra Faaborg-Midtfyn Kommune onsdag fejrede rejsegilde for udvidelsen og moderniseringen af Broskolen afdeling Bøgehøj i Årslev. De nye skolebygninger forventes klar til brug omkring efterårsferien, og moderniseringen forventes færdig i starten af 2025.