Bæredygtighed

Social bæredygtighed er i fokus i den nye bymidte, hvis fornemmeste opgave er at skabe rammer for fællesskabet.

Vinderprojektet for bymidten tager afsæt i, at byudviklingen skal drives af bæredygtige fællesskaber, der samarbejder på tværs af private og offentlige instanser. Udviklingen af det fysiske miljø skal tage afsæt i cirkulær økonomi. Her indgår alle ressourcer i et kredsløb, hvor materialer og produkter udnytter deres værdi bedst muligt, så spild minimeres.

Der anvendes vedvarende energi. Helt centralt er også, at byudviklingen skabe rammer for grøn mobilitet. Derfor er gang- og cykelforbindelser gennem bymidten og optimale forbindelser til kollektive, trafikale knudepunkter prioriteret ved siden af et vejnet, der understøtter hverdagsbehov og byfunktioner for bilister.