Flyt til Årslev

Årslev er et attraktivt bosætningsområde tæt på Odense. Frem mod 2030 bliver der bygget 500 nye, bæredygtige boliger i området.

Frem mod 2030 bliver der bygget ca. 500 nye, bæredygtige boliger i en ny bydel i Årslev. Bydelen kommer til at bestå af tre boligklynger med varierende byggeri. Boligerne i hver klynge samler sig om en bydelsplads, der også rummer et fælleshus.

Lejeboliger

Der findes ikke mange lejeboliger i Årslev, men de senere år, er der dog blevet opført attraktive boliger, og flere er på vej.

Humlebo Gruppen opfører 75 nye boliger i den nye bydel, og du kan allerede nu blive skrevet på en venteliste.
Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er i gang med at opføre 31 nye familieboliger på Tværvej i Årslev.
Civica har opført 40 rækkehuse på Lensmark.